TRÆ & BUSK øger effektiviteten med IVECO Daily

Det ekstreme vejr har givet travlhed i anlægsbranchen med opgaver indenfor klimasikring og udbedring af skader. Det stiller store krav til de arbejdsredskaber, der bidrager til en effektiv hverdag. Derfor har anlægsvirksomheden TRÆ & BUSK gjort deres varebil IVECO Daily til en mobil arbejdsstation, der kan assistere dem med deres daglige opgaver.

Det ekstreme vejr stiller krav til effektiviteten hos anlægsvirksomhed


Oversvømmelser, ødelagte bygninger og forhøjet vandstand har i den seneste tid været tilbagevendende konsekvenser af vejrforholdene i Danmark. De mange ødelæggelser og oversvømmelser har da også påvirket arbejdsbyrden hos anlægsvirksomheden TRÆ & BUSK.

- Vi har især oplevet en stor stigning i opgaver som levering af sandsække og pumpeopgaver. Så vi har også mærket konsekvenserne af det våde vejr her i firmaet, fortæller ejer af TRÆ & BUSK, Morten Ingemann.

 

Vil du vide mere?

 

Man kan godt købe sig til mere tid

Det er ikke kun akutte opgaver, der er kommet til som følge af det våde vejr. TRÆ & BUSK har også fået mange forespørgsler på både kystsikring og reetablering af have, hegn, plæner, terrasser og støttemure særligt langt kysten ved Køge Bugt, der har været hårdt ramt af vejrudfordringerne.
Travlheden har således endnu ikke toppet, og virksomheden går et travlt forår i møde. Derfor handler det om at etablere effektive arbejdsmetoder, der på sigt kan give virksomheden mere tid i det daglige.
- Vi kigger naturligvis på, hvor vi kan effektivisere eller spare tid. Vi er derfor glade for at have en varebil, der gør det muligt for os at have det hele med på én gang, så vi ikke skal hele vejen tilbage og læsse på igen efter hver opgave, fortæller Morten Ingemann og fortsætter:

- Med varebilens trækkapacitet bliver den også en del af arbejdet, når vi f.eks. skal trække trailer med gravemaskine, motorbør, andre maskiner og/eller byggematerialer. Så på den måde bliver den mere end blot et transportmiddel.

Den helt rigtige indretning tæller

Dailys gode indretningsmuligheder bidrager også til effektiviteten. Her har Morten Ingemann og hans team oplevet, hvordan en velorganiseret varebil, hvor værktøjerne kan placeres smart og lettilgængeligt, bidrager til at undgå unødvendige forsinkelser i løbet af dagen.

- De enkelte medarbejdere kan indrette varebilen præcist efter deres behov og opgaver. Det løfter vores effektivitet til et nyt niveau. Det forenkler ikke kun arbejdsprocessen med at finde og bruge værktøjer, men bidrager også til, at vi kan allokere mere tid til det faktiske arbejde, forklarer han og afslutter:
- De lukkede varevogne beskytter vores grej mod vind og vejr, og så har det den ekstra fordel, at det minimerer risikoen for tyveri. Derfor vil det nok primært være dem, der bliver en del af vores fremtidige vognpark.

Du kan læse alle detaljer om DAILY i brochurerne